"

Herunder forklarer jeg reglerne for lægeerklæring og pasfoto i forbindelse med at tage kørekort.

Lægeerklæring med foto

For at kunne ansøge om kørekort og komme op til køreprøve, skal du have en lægeerklæring hos din egen læge eller speciallæge. Du skal opfylde en række helbredsmæssige krav for at blive godkendt til at tage kørekort. Du skal blandt andet have tjekket dit syn og hørelse, samt generelle helbred. Husk at medbringe et vellignende pasfoto til din læge.

Din læge skal stemple fotoet og skrive under på, at det er dig der er blevet undersøgt. Det medbragte pasfoto er det billede der kommer i dit kørekort. Prisen for lægeerklæring varierer fra de forskellige læger, men ligger typisk omkring 300-500 kr. Det er en rigtig god ide at få bestilt og anskaffet lægeattesten i god tid, og gerne inden du starter på kørekortet. Der kan være lang ventetid hos lægen og hos Borgerservice, der skal godkende din lægeerklæring og ansøgning.

Vigtigt at vide: Du må ikke selv åbne lægeattesten du har fået fra din læge.

Pasfoto

Der er nogle helt specifikke lovkrav til hvordan dit pasfoto skal se ud. Billedet skal have størrelsen 35 mm x 45 mm, og opfylde helt særlig krav om bl.a. kvalitet, lysforhold og format. Du kan læse mere om lovkravene til pasfoto her.

Skal du med på holdet?

Du kan tilmelde dig til næste holdstart lige her.

Tilmeld dig