Den 1. januar 2017 blev det muligt for 17-årige at tage kørekort til personbil (kategori B). I første omgang er det dog kun som en 3-årig forsøgsperiode. Derfor vil det være muligt for dig at begynde på dit kørekort allerede når du er 16 år og 9 måneder.
Nye unge bilister har ti gange højere risiko for at blive involveret i en ulykke de to første år de har kørekort. Det skyldes blandt andet at nye bilister er ekstra sårbare i trafikken pga. manglende rutine og erfaring. Resultater fra udlandet viser at forsøgsordningen har givet langt færre ulykker hos unge bilister, da de har haft en voksen ved siden af sig, til at vejlede og hjælpe dem i trafikken det første år.