Sammen skal vi igennem 29 teorilektioner i teorilokalet, så jeg har sørget for at vi har alt, hvad vi skal bruge for at klare os igennem. Lokalerne er nye og hyggelige, køleskabet er fyldt med kolde drikkevarer, der er kaffe på kanden og slik på bordet.
Teorilokalet
Hvis du vil vide mere om det praktiske omkring teorien, så læs her om teoriundervisning. Her har jeg beskrevet hvordan undervisningen foregår, og hvordan den passer sammen med kørelektionerne i skolevognen.
Du kan også læse om min køreundervisning her, og se hvordan jeg forsøger at få køretimerne til at passe med dit arbejde eller uddannelse.
Skolevognen
I min Tesla Model Y kommer du til at køre i en top moderne bil med automatgear. Så er du på forkant med den hurtige udvikling på bilmarkedet. Jeg tilbyder både kørekort med kode 78 (automatgear) og kode 148 (manuel gear + automatgear), valget er op til dig.
Teslas Model Y egner sig rigtig godt som skolevogn, da man som fører af bilen har et godt udsyn. Det er særligt vigtigt når man skal lære at køre bil, indtil man har vænnet sig til “de blinde vinkler”.
Næsten alle mine elever er glade for at tage deres kørekort i min skolevogn. Du skal ikke tænke på at finde “koblingspunktet”, da bilen er en elbil og har automatgear. Du kan derfor hurtigere lære bilen at kende, og få et større overskud til at være opmærksom på trafikken.
Find vej til køreskolen
Køreskolen ligger lige midt på Nygade, overfor Okkels Is. Du skal ind i gennem porten ved siden af frisøren, og så ligger teorilokalet inde bagved i baggården. Du kan se den præcise placering på kortet herunder, eller få en mere detaljeret visning via dette link på Google Maps.